- Du er vokset op i et stille hjem uden åbenlys vrede, hvor alt blev fejet ind under gulvtæppet.
- Vreden har altid været så voldsom i dit barndomshjem, at du ofte blev bange.
- Du er blevet belønnet for at være sød, glad eller nem.
- Der blev sat lighedstegn mellem at være vred og at være fræk/uartig i dit barndomshjem.
- Vrede er blevet set som forbudt, forkert og farlig i din familie.
- Dine følelsesudbrud er blevet mødt med ignorering, kulde eller afvisning.
- Du lev skammet ud for at være for emotionel eller hysterisk og dermed efterladt med en overbevisning om at du ikke ville blive accepteret eller elsket, hvis du viste din vrede.
- Du har set vrede føre til destruktion, kollaps og sorg.
- Du er vokset op med meget kritiske og perfektionistiske forældre og har ofte haft følelsen af ikke at være god nok og har angst for at miste kærlighed, accept, hvis nogen blev vrede på dig.
- Du er vokset op i en familie, hvor alle var (skulle være) glade.
- Du er vokset op i en familie, hvor man skulle vise et lydigt, behersket eller ordentligt ansigt udadtil.
- Du er vokset op med en forælder, som du har skullet være forælder for.
- Du skulle sørge for dine forældres glæde som barn. Hvis du viste negative følelser, ødelagde du deres glæde.
- Du har været vidne til voldsomme skænderier, aggression eller vold i hjemmet.
- Du har haft en psykisk syg forælder, der har vekslet mellem dyb depression og voldsomt raseri og trusler om selvmord. Du blev så skræmt af alle disse uforudsigelige følelsesudbrud, at du – forståeligt – lagde låg på dine følelser.
- Du er vokset op med krævende søskende, der skulle tages særligt hensyn til, så der ikke var plads til, at du var besværlig og vred.
- Du er vokset op med en meget eksplosiv og aggressiv forælder og har oplevet, at vrede kan være decideret livsfarlig.
- Du har lært, at din stemme ikke var vigtig, og at det var nemmere (og mere trygt) at tie.
- Du er blevet verbalt krænket og råbt ad.
- Du er blevet udsat for overgreb, hvor du har følt dig totalt magtesløs.
- Du er vokset op med en narcissistisk forælder (eller med en anden personlighedsforstyrrelse) der har fordrejet virkeligheden og anklaget dig, så du blev helt rundtosset og valgte at resignere fremfor at gå i kamp – ud fra erfaringen om, at det alligevel ikke nytter.
- Du er blevet straffet for at vise vrede, sige nej eller udtrykke behov.
- Du er blevet overbeskyttet, pakket ind i vat, ingen plads til utilfredshed. Og har dermed svært ved at mærke dine behov.
- Du har skullet være kompetent alt for hurtigt.
- Din vrede er blevet latterliggjort og grinet ad.
- Dine følelser er blevet negligeret og minimeret: Hold nu op med at være så fjollet! Sååå, så. Det er da ikke noget at tage sådan på vej over!
- Du er vokset op i et hjem hvor gråd var accepteret men ikke vrede.
- Du har været udsat for følelsesmæssig incest, hvor din mor eller far har brugt dig til at tilfredsstille egne følelsesmæssige behov, været alt for emotionelt intim med dig, betroet og involveret dig i alt for meget.
- Du er vokset op i et hjem, hvor du ikke har haft ret til et personligt space. Der er måske blevet læst i din dagbog, rodet i dine skuffer, du har ikke kunnet låse døren til badeværelset, eller der har været krav om, at du skulle dele og fortælle alt.
- Du er vokset op i et hjem, hvor følelser generelt er blevet nedprioriteret og vurderet uvigtige og pinagtige.
- Du er vokset op i et hjem, hvor du har følt dig usynlig.
- Du har været i et forhold med en narcissist, der fik raserianfald, men bebrejdede dig eller udsatte dig for Gasligthing.
- Du har været i forhold med en dominerende/aggressiv/voldelig partner.
Sid stille et øjeblik og mærk dybt inde i dit hjerte, at der er en grund til, at visse ting er svære for dig. Du kan sige til (barnet) dig selv; at det ikke var din skyld, og at det giver rigtig god mening at visse ting har været svære for dig.
(Kilde: Melsted, P. 2024)