Etik & værdier

Etiske retningslinjer

Fortrolighed og tavshedspligt: Terapeuten har en forpligtelse til at beskytte klientens privatliv og opretholde tavshedspligt vedrørende de oplysninger, der deles under behandlinger og terapisessioner. Oplysninger må normalt kun deles med klientens skriftlige samtykke eller i tilfælde, hvor der er en lovlig forpligtelse til at rapportere, såsom ved fare for selvskade eller skade på andre.

Respekt for autonomi: Terapeuten respekterer klientens ret til at træffe beslutninger om deres egen behandling. Dette inkluderer retten til at trække sig tilbage fra behandlingen/terapien når som helst og deltage aktivt i beslutningsprocessen.

Professionalisme: Terapeuten forventes at handle professionelt og etisk i alle aspekter af deres praksis. Dette inkluderer opretholdelse af passende grænser og undgåelse af enhver form for skadelig adfærd.

Miljø og kulturel kompetence: Terapeuten skal vise respekt for og forståelse af klientens kulturelle og miljømæssige baggrund samt værdier og tilstræber at skabe et bevidst terapeutisk miljø.

Kontinuerlig uddannelse: Terapeuten skal forpligte sig til løbende faglig udvikling og uddannelse for at forblive ajour med de nyeste terapeutiske metoder og forskning.

Supervision og vejledning: Terapeuter kan søge vejledning og supervision fra erfarne kolleger eller vejledere for at sikre høj kvalitet i deres praksis og etisk overholdelse.

Ingen seksuelle relationer: Ethvert seksuelt forhold mellem terapeuten og klienten er strengt forbudt og anses for at være et alvorligt etisk brud.

Sjæl, krop & ånds værdier

Bevidst nærvær:
Vi vægter betydningen af nærvær og berøring som en tilgang for at skabe en dybere balance mellem sjæl, krop og ånd.

Trivsel og heling:
Vi er dedikeret til at støtte vores klienter for at fremme deres trivsel og heling, herunder stressreduktion og lindring af smerte både følelsesmæssig og fysisk.

Personlig udvikling:
Vi favner vores klienters personlige udviklingsproces ved at støtte dem i at forstå sig selv bedre og opnå større selvindsigt.

Empati og omsorg:
Vi søger at skabe et trygt og støttende miljø og nære empati og omsorg for vores klienternes følelser og behov.

Støtte og tillid:
VI forpligter os til at yde støtte til klienterne og skabe tryghed og tillid, så de føler sig støttet, mødt, set og hørt, hvorved deres behov og ønsker respekteres.